Marxists Internet Archive > Norsk > Lenin
Moskvatesene. Retningslinjer for Den kommunistiske Internationale vedtat ved den 3. Internationales 2. kongres i Petrograd-Moskva 20. juli til 7. august 1920. Kristiania 1920.
Den første kommunistiske verdenskongres opstillet ingen betingelser for optagelse i den 3. Internationale. Indtil indkaldelsen av den 1. kongres eksisterte i de fleste land bare kommunistiske retninger og grupper.
Under ganske andre forhold træder den 2. kongres av den kommunistiske Internationale sammen. Nu gives det i de fleste land ikke bare kommunistiske strømninger og retninger, men kommunistiske partier og organisationer.
Til den kommunistiske Internationale vender sig nu ofte partier og grupper som endnu for kort tid siden tilhørte den 2. Internationale og som nu vil træ ind i 3. Internationale, men som endnu ikke i virkeligheten er blit kommunistisk. Den 2. Internationale er definitivt brutt sammen. Mellempartierne og "centrums"-grupperne som indser, at den 2. Internationale absolut ikke længer er levedygtig, forsøker nu at læne sig op til den stadig sterkere kommunistiske Internationale. De haaber dog inden denne at bevare saa stor "autonomi", at de kan fortsætte sin tidligere opportunistiske eller centrumspolitik. Den kommunistiske Internationale blir til en viss grad modesak.
At enkelte førende grupper av "centrum" kræver at faa komme ind i 3. Internationale, er en indirekte bekræftelse paa det faktum, at den kommunistiske Internationale har erobret sympatien hos det overveiende flertal av de klassebevisste arbeidere i hele verden, og at den for hver dag faar en altid mer voksende magt.
Den kommunistiske Internationale trues av den fare at utvandes av vankelmodige og holdningsløse elementer, som endnu ikke helt har frigjort sig fra den 2. Internationales ideologi.
Dessuten er der fremdeles blit staaende i enkelte store partier (Italien, Sverige, Norge, Jugoslavien o. a.), hvis flertal staar paa kommunismens standpunkt, en betydelig reformistisk og socialpacifistisk fløi, som bare venter paa det rette øieblik til atter at hæve hodet, at begynde med den aktive sabotage av den proletariske revolution og derigjennem at hjælpe bourgeoisiet og den 2. Internationale.
Ingen kommunist bør glemme den ungarske raadsrepubliks lærdom. Sammensmeltningen av de ungarske kommunister med de saakaldte "venstre"-socialdemokrater kom det ungarske proletariat dyrt at staa.
Som følge derav finder den 2. kongres av den kommunistiske Internationale det nødvendig ganske bestemt at fastslaa betingelserne for optagelse av nye partier, og overfor de partier, som allerede er optat i den kommunistiske Internationale, at peke paa de pligter som paaligger dem.
Den 2. kongres av den kommunistiske Internationale beslutter: Betingelserne for at tilhøre den komm. Internationale er:
1. Den hele propaganda og agitation må bære et virkelig kommunistisk præg og stemme overens med den 3. Internationales program og beslutninger. Alle partiets presseorganer må ledes av pålidelige kommunister, som har bevist sin hengivenhet for proletariatets sak. Men proletariatets diktatur maa ikke bare omtales som en mekanisk indpuget formel, men der maa agiteres for det saaledes, at dets nødvendighet blir indlysende for enhver almindelig arbeider, arbeiderske, soldat og bonde ut fra det daglige livs kjendsgjerninger, som maa iagttages systematisk av vor presse og utnyttes fra dag til dag.
Den daglige og periodiske presse og alle partiforlag maa helt være underlagt partistyret, uten hensyn til om partiet i dets helhet for øieblikket er legalt eller illegalt. Det er utilstedelig, at et forlag misbruker sin autonomi og fører en politik som ikke helt svarer til partiets politik.
I pressens spalter, paa møterne, i fagforeningerne, i de kooperative foreninger - overalt, hvor tilhængerne av den 3. Internationale skaffer sig adgang, er det nødvendig systematisk at brændemerke ikke bare bourgeoisiet, men ogsaa dets hjælpers hjælpere, reformisterne av alle avskygninger.
2. Enhver organisation, som vil tilsutte sig den kommunistiske Internationale, må regelret og planmæssig fjerne reformisterne og centrumsfolkenene fra alle mer eller mindre ansvarsfulde stillinger i arbeiderbevegælsen (partiorganisationer, redaktioner, fagforeninger, parlamentsfraktioner, kooperative foreninger, kommunalforvaltninger) og erstatte dem med sikre kommunister, uten at la sig skræmme av, at jevne arbeidere fra massen træder istedenfor "erfarne" opportunister.
3. Næsten alle land i Europa og Amerika træder nu klassekampen ind i borgerkrigens fase. Under disse forhold kan kommunisterne ikke ha nogen tillid til den borgerlige legalitet (lovlydighet). De er forpliktet til overalt at skape et parallelt illegalt organisationsapparat, som i det avgjørende øieblik kan hjælpe partiet til at opfylde sin pligt mot revolutionen. I alle land, hvor kommunisterne som følge av beleiringstilstand og undtagelseslove ikke er istand til at drive sit arbeide legalt, er kombineringen av den legale og illegale virksomhet ubetinget nødvendig.
4. Pligten til utbredelse av de kommunistiske ideer indbefatter en særlig pligt til den mest eftertrykkelige systematiske propaganda i hæren. Hvor denne agitation blir hindret av undtagelseslove, må den drives illegalt. At gi avkald på et sådant arbeide er det samme som at forråde sin revolutionære pligt og er uforenlig med tilslutning til 3. Internationale.
5. En systematisk og planmæssig aktion paa landet er nødvendig. Arbeiderklassen evner ikke at seire, hvis den ikke har bak sig landarbeiderne og ialfald en del av de fattigste bønder. De maa ogsaa ved sin politik ha sikret sig nøitralitet fra en del av den øvrige landbefolkning. Det kommunistiske arbeide paa landsbygden er nu av den største betydning. Det maa fornemmelig føres ved hjælp av de av byernes og landdistrikternes revolutionære, kommunistiske arbeidere som har forbindelse med landbefolkningen. At renoncere paa dette arbeide eller overlate det til upaalidelige, halvreformistiske elementer, betyr svik overfor den proletariske revolution.
6. Ethvert parti som ønskerat tilhøre den 3. Internationale, er forpligtet til at avsløre, ikke bare den aapne socialpatriotisme, men ogsaa socialpacifismens uærlighet og hykleri, og systematisk at aapne arbeidernes øine for, at uten en revolutionær omstyrtelse av kapitalismen vil ingen internationale voldgiftsdomstoler, ingen overenskomst om indskrænkning av krigsrustningerne, ingen "demokratisk" fornyelse av Folkeforbundet være istand til at forhindre nye imperialistiske krige.
7. De partier som ønsker at tilhøre den kommunistiske Internationale, er forpligtet til aapent at erkjende det fuldstændige brudd med reformismen og med "centrums" politik og til at gjøre propaganda for dette brudd inden de bredest mulige kredse av partimedlemmerne. Uten det er en konsekvent kommunistisk politik ikke mulig.
Den kommunistiske Internationale kræver ubetinget og ultimativt gjennemførelse av dette brudd inden kortest mulige frist. Den kommunistiske Internationale kan ikke finde sig i, at notoriske opportunister, saadanne som nu repræsenteres av Turati, Kautsky, Hilferding, Hillquist, Longuet, Macdonald, Modigliani o. a. skal ha ret til at gjælde som medlemmer av 3. Internationale. Det kunde bare føre til, at 3. Internationale i høi grad blev lik den omkomne 2. Internationale.
8. I spørsmaalet om kolonierne og de undertrykte nationer er en særlig skarp og klar stilling nødvendig for partierne i de land, hvis bourgeoisi er i besiddelse av kolonier og undertrykker andre nationer. Ethvert parti som ønsker at tilhøre 3. Internationale, er forpligtet til at avsløre "sine" imperialisters bedragerier i kolonierne, at understøtte enhver frihetsbevægelse i kolonierne, ikke bare med ord, men i gjerning, at søke at fordrive de hjemlige imperialister fra disse kolonier, at utvikle hos arbeiderne i deres land et virkelig hjertelig og broderlig forhold til den arbeidende befolkning i kolonierne og de undertrykte nationer og blandt sit lands tropper at føre en systematisk agitation mot enhver undertrykkelse av kolonifolkene.
9. Ethvert parti som ønsker at tilhøre den kommunistiske Internationale, må utfolde en systematisk utrættelig kommunistisk virksomhet indenfor fagforeningerne, arbeider- og bedriftsrådene, de kooperative foreninger og andre masseorganisationer av arbeidere. Indenfor disse organisationer er det nødvendig at organisere kommunistiske grupper som ved uavbrutt og utrættelig arbeide skal vinde fagforeningerne osv. for kommunismens sak. Disse grupper er forpligtet til i sit daglige arbeide og overalt at avsløre socialpatrioternes forræderi og "centrums" vankelmodighet. De kommunistiske grupper må være fuldstændig underordnet partiet.
10. Ethvert parti, som tilhører den kommunistiske Internationale, er forpligtet til at føre en haardnakket kamp mot den faglige gule Amsterdamer-"Internationale". De maa paa det eftertrykkeligste agitere blandt de faglige organiserte arbeidere for nødvendigheten av et brud med Amsterdamer-Internationalen. Med alle midler maa de understøtte den nye internationale samling av de røde fagforeninger, som tilslutter sig den kommunistiske Internationale.
11. Pariter, som vil tilhøre den 3. Internationale, er forpligtet til at underkaste sine parlamentsfraktioners sammensætning en revision, at utskille alle upaalidelige elementer av dem, at underordne disse fraktioner ikke bare i navnet, men ogsaa i virkeligheten partistyrerne, idet det blir krævet av hvert enkelt kommunistisk parlamentsmedlem at hans hele virksomhet stilles i den virkelig revolutionære agitations og propagandas tjeneste.
12. De partier som tilhører den kommunistiske Internationale, må bygges op på grundlag av den demokratiske centralismes princip. I den nuværende, den tilspidsede borgerkrigs epoke, vil det kommunistiske parti bare da være istand til at gjøre sin pligt, når det er organisert på mest mulig centralisert måte, når det hersker jernhård diciplin inden partiet og når dets particentrum, båret oppe av partimedlemmernes tillid, er utrustet med den mest vidtgående magt, autoritet og myndighet.
13. De kommunistiske partier i de land, hvor kommunisterne kan drive sit arbeide legalt, maa fra tid til anden foreta utrensninger (nyregistrering) av sine partiorganisationer, for systematisk at rense partiet for de sig indsnikende smaaborgerlige elementer.
14. Ethvert parti som ønsker at tilhøre den kommunistiske Internationale, er forpliktet til at støtte uforbeholdent enhver sovjetrepublik i dens kamp mot kontrarevolutionære kræfter. De kommunistiske partier må føre en utvetydig propaganda for at forhindre transport av krigsammunition til sovjetrepublikkens fiender.
15. Partier som hittil endnu har beholdt sine gamle socialdemokratiske programmer, er nu forpligtet til inden kortest mulig tid - under hensyntagen til de særegne forhold i vedkommende land - at ændre disse programmer og utarbeide et nyt kommunistisk program i den kommunistiske Internationales aand. I regelen maa programmet for ethvert parti som tilhører den kommunistiske Internationale, bekræftes av Internationalens kongres eller eksekutvkomite. Vedkommende parti har i tilfælde ret till at appellere til kongressen.
16. Alle beslutninger av den kommunistiske Internationales kongres, liksom også eksekutivkomiteens beslutninger er bindende for alle partier som er tilsluttet den kommunistiske Internationale. Den kommunistiske Internationale som arbeider under den skarpeste borgerkrigs forhold, maa opbygges paa en langt mer centralisert vis end tilfældet var med den 2. Internationale. Derunder maa selvfølgelig den kommunistiske Internationale og dens eksekutivkomite i hele sin virksomhet ta hensyn til de forskjelligartede forhold, under hvilke de enkelte partier maa kjæmpe og arbeide, og bare fatte beslutninger av almengyldighet i saadanne spørsmaal hvor dette er mulig.
17. I sammenhæng hermed maa alle partier, som vil tilhøre den kommunistiske Internationale, forandre sit navn. Ethvert parti som vil tilhøre den kommunistiske Internationale, maa bære navnet: Det kommunistiske parti i det og det land (avdeling av den 3. kommunistiske Internationale). Spørsmaalet om navnet er ikke bare et formelt, men et politisk spørsmaal av stor vigtighet. Den kommunistiske Internationale har erklært hele den borgerlige verden og alle gule socialdemokratiske partier krig. Det er nødvendig, at hver eneste arbeider er klar over forskjellen mellem de kommunistiske partier og de gamle officielle "socialdemokratiske" og "socialistiske" partier, som har forraadt arbeiderklassens banner.
18. Alle førende presseorganer i alle land er forpligtet til at avtrykke alle vigtige officielle dokumenter fra den kommunistiske Internationales eksekutivkomite.
19. Alle partier som tilhører den kommunistiske Internationale, eller som har ansøkt om indmeldelse, er forpligtet til hurtigst mulig eller senest inden 4 maaneder fra den kommunistiske Internationales 2. kongres at indkalde en ekstraordinær kongres for at drøfte alle disse betingelser. Derfor maa centralstyrerne sørge for, at alle lokalorganisationer blir bekjendt med beslutningerne paa den kommunistiske Internationales 2. kongres.
20. De partier som nu vil indtræ i den 3. Internationale, men som ikke radikalt har ændret sin tidligere taktik, maa før sin indtræden i den 3. Internationale sørge for, at ikke mindre end 2/3 av medlemmerne i deres centralkomite og alle de vigtigste centralinstitutioner bestaar av partifæller, som alt før den 2. kongres av den kommunistiske Internationale utvetydig offentlig har uttalt sig for partiets indtrædelse i 3. Intenationale. Undtagelser er tillatt med sanktion av eksekutivkomiteen. Den kommunistiske Internationales eksekutivkomite har ret til ogsaa for de i par. 7 nævnte repræsentanter for centrumsretningen at gjøre undtagelser.
21. De partimedlemmer, som principielt forkaster de av den kommunistiske Internationale opstillede betingelser og retningslinjer, blir at utelukke av partiet.
Det samme gjælder særlig de delegerte til den ekstraordinære partikongres.
Sist oppdatert 26.07.2007