Vladimir Lenin

Noen teser


Sotsial-Demokrat nr. 47, 13. oktober 1915. Norsk utgave i Hvad er bolsjevismen? Utvalgte skrifter og taler, Kristiania/Oslo 1924, s. 13-15.


Det materiale som dette nummer av Socialdemokraten har brugt, viser os hvilken mægtig virksomhet vort parti har utfoldet. For Rusland og for hele Internationalen er det et virkelig mønster paa socialdemokratisk arbeide under den reaktionære krig under de sværese forhold. Petersburgs og Ruslands arbeidere vil understøtte dette arbeide av al kraft og drive det frem ad samme vei med endnu større energi.

Idet vi følger opfordringene fra kameratene i Rusland, formulerer vi her nogen teser over aktuelle spørsmaal i det socialdemokratisk arbeide:

1. Parolen "Konstituerende forsamling" er som selvstændig parole urigtig, for spørsmaalet bestaar nu i hvem som vil indkalde den.

I 1905 akcepterte de liberale denne parole, for den kunde ventes at bli en konstituante som indkaldtes av zaren og forhandlet med ham.

Rigtigst er de tre paroler: Demokratisk republik, beslaglæggelse av storgodsbesiddelsen og 8 timersarbeidsdagen med tilføielse av en appel til arbeidernes internationale solidaritet i kampen for soocialismen, for den revolutionære omstyrtning; av de krigførende regjeringer og mot krigen.

2. Vi er imot deltagelsen i de krigsindustrielle utvalg, som fremmmer den imperialistiske, reaktionære krig. Vi er for utnyttelsen av valgkampagnen saaledes, at vi deltar i første stadium av valgene bare i agitatoriske og organisatoriske øiemed. Om en boykotting av statsdumaen kan der ikke være tale. Deltagelsen i nyvalgene er ubetinget nødvendig. Saalænge der ikke sitter nogen repræsentant for vort parti i statsdumaen, maa alt hvad som foregaar i dumaen, utnyttes fra det revolutionære socialdemokratis standpunkt.

3. Som den mest paatrængende og nærmest liggende apgave betragter vi konsolideringen og utvidelsen av det sodaldemokratiske arbeide blandt proletariatet og der efter dets utvidelse til at omfatte landproletariatet, den fattige bondebefolkning og armeen.

Den vigtigste opgave for det revolutionære socialdemokrati er nu at drive den frembrytende streikebevægelse videre og gjennemmføre den under parolen om de tre grundfordringer. I agitationen maa man ta hensyn til kravet om en øieblikkelig fredsslutning. Blandt de andre krav bør arbeiderne ikke glemme at fordre befrielse for de arbeiderrepræsentanter som nu lever i forvisning.

4. Arbeiderraad og lignende institutioner maa betragtes som organer for opstanden, som organer for den revolutionære magt. Dissse institutioner kan bare være til sikker nytte i sammenhæng med utfoldelsen av den politiske massestreik og i sammenhæng med oppstand alt efter graden av denne forberedelse, dens utvikling og fremskridt.

5. Det sociale indhold av den næste revolution i Rusland kan bare være proletariatets og bondeklassens revolutionære-demokratiske diktatur. Den russiske revolution kan ikke seire uten først at styrte monarkiet og de feudale storgodsbesiddere. Men man kan ikke styrte dem uten ved hjælp av bondeklassen. Delingen av landbefolkningen i "forpagter-godsbesiddere" og landproletariat, som betød et fremskridt, har ikke ophævet landbefolkningens undertrykkelse. Vi trær ubetinget og under alle omstændigheter ind for en særlig organisation for landproletariatet.

6. Det er det russiske proletariats opgave at føre den borgerligdemokratiske revolution til ende og tænde faklen for den socialistiiske revolution i Europa.

Denne anden opgave er rykket den første overordentlig nær, men den blir a1tid staaende som særlig, som anden opgave, for det dreier sig her om forskjellige klasser som skal samarbeide med Russlands proletariat: I første tilfælde er det Ruslands smaaborgerlige bondeklasse, i andet Europas proletariske arbeiderklasse.

7. Socialdemokratiets deltagelse i en provisorisk revolutionær regjering i fællesskap med det demokratiske smaaborgerskap anser vi stadig for tilladelig, derimot ikke i fællesskap med de revolutionære chauvinister.

8. Som revolutionære chauvinister betragter vi alle som tilstræber zarismens nederlag for at føre Rusland til seir over Tyskland, som tilstræber plyndring av andre lande til befæstelse av storrussernes herredømme over Ruslands øvrige folk. De revolutionære chauvinisters basis er smaaborgerskapet som klasse. Denne svinger altid mellem bursjoasi og proletariat. For øieblikket svinger det mellem chauvinisme (der hindrer det i at være konsekvent revolutionært selv med henblik paa den demokratiske republik) og proletarisk internationalisme. De politiske ordførere for Ruslands smaaaborgerskap er i det givne moment Trudovikerne, de socialrevolutionære, "Nascha Sarja", Tscheheises fraktion, O.-K., hr. Plehaanow o. a.

9. Hvis de revolutionære chauvinister skulde seire i Rusland, da vil vi være imot forsvaret av deres fædreland i denne krig. Vor parole er: Mot alle chauvinister, selv om de er revolutionære og republikanere, mot dem, men for en forening av det internationale proletariat i den soeialistiske revolutions navn.

10. Spørsmaalet om det vil være mulig for proletariatet at faa den førende rolle i den borgerlig russiske revolution, besvarer vi med: Ja. Det er mulig hvis smaahorgerskapet i det avgjørende øieblik svinger til venstre. Og det blir drevet til venstre ikke alene ved vor agitation, men ved en række objektive faktorer av økonomisk, finansiel (krigens byrder), militær, politisk og anden art.

11. Paa spørsmaaaet om hvad proletariatet burde gjøre hvis revolutionen skulde bringe det til roret under den nuværende krig, svarer vi: Vi vil tilby alle krigførende fred paa betingelse av at alle kolonier og alle avhængige og undertrykte folkeslag befries.

Hverken Tyskland eller England eller Frankrike vil under de nuværende regjeringer motta dette tilbud. Da maa vi forberede og føre den revolutionære krig. Det vil si, vi vil ikke alene med alle til raadighet staaende midler gjennemføre vort programminimum, men vi vil ryste alle undertrykte folk, alle kolonier og Asiens avhængige lande (Indien, Kina, Persien) op, og frem for alt agitere Europas socialistiske proletariat frem til opstand mot dets regjeringer, soeialchauvinistene tiltrods.


Sist oppdatert 16. august 2007
fastylegar@marxists.org