Ellisif Wessel

Arbeidsfolk - pas på eders eneste våben!


Social-Demokraten 8. januar 1906.


Jeg har ikke råd længer (ikke samvittighed heller) til at holde et eneste af de borgerlige blade, uagtet det for mig kunde være nyttigt at lære endnu flere af deres løgne at kjende, da det er disse jeg vil forsøge at skrive og modarbeide. - Nei, jeg har ikke råd. Hver øre jeg kan afse, lægger jeg på arbeiderpressens bord.

Men fattige fiskere, arbeidere, som ofte ikke ved sin arme råd for udkomme, de mæsker de riges blade, høire- og venstre-nyhedsbladene med abonnementspenge hvert år og forsømmer sit eget blad.

Ja skulde man tro det muligt! at der endnu virkelig findes arbeidere, som ser så kort.

Og hvad bringer de eder, disse eders modstanderes blade? - Intet! - Hvad var nu f. eks. tabt, om I ikke hadde set disse fæle portrætter af de nye kongelige, som desuden også snart vil smile nådig ned fra hver nars stuevæg?

Nei, støt kraftig eders egen presse, det eneste våben I har mod blodsugerne!

Nu må vi da vel ha fåt øinene op for hvilken latterlig rolle vi spiller i dette land. Gud skal vide det ikke er arbeidernes skyld, at vi er blit til spot blandt folkene - de var vel de eneste, som holdt igjen; men skal det nye år finde en norsk arbeider, der er så sløv, at han ikke holder ialfald ét arbeiderblad?

Det vil jeg ikke tro.


Sist oppdatert 3. august 2007
fastylegar@marxists.org